OPERATION FOR HÆMORIDER OG UDVENDIGE HUDELEMENTER VED ANUS

PATIENTINFORMATION
Revideret januar 2015

Før operationen
Du får lokalbedøvende creme (Tapin) med ved forundersøgelsen, som skal bruges 1 time før operationen.
Der kræves ikke afføringsmidler før operationen.
Du må ikke spise 4 timer før operationen.

Operationen
– Operationen foregår i lokalbedøvelse, dvs. du får indsprøjtet en lokalbedøvende væske i det
område, hvor operationen skal foretages.
– Indsprøjtningen er forbundet med ubehag i form af svie og brænden.
– Operationen vil foregå uden smerte.

Efter operationen
– Bedøvelsen holder ca. 1 time efter operationen.
– du må benytte Falck eller anden kørelejlighed til hjemtransporten.
– Vi tilråder sygemelding i 1 uge efter operationen.
– Der aftales eventuelt kontrol efter operationen.

Mod smerter
Du får en recept på 400mg ibuprofen max 4 styk dagligt mod smerter. Medicinen kombineres med 2 panodil, højst 4 gange daglig. Panodil kan købes i håndkøb.
Tåler du ikke ibuprofen, kan du få recept på ketogan 5mg eller nobligan retard 100 mg, 20 stk.

Afføring
Pga. sår ved endetarmsåbningen er der smerter ved afføring. Det vil svinde i løbet af den første uge. Desuden er der ofte blod og slim i afføringen.
Drik rigeligt – derved bliver afføringen ikke hård. Det er vigtigt at få afføring 1 gang dagligt. Du kan evt. spise 8-10 svesker om morgenen og/eller tage 2 magnesia-tabletter hver aften.

Renholdelse ved endetarmsåbningen
Endetarmsåbningen skal holdes så ren som muligt, fx ved spuling med telefonbruser morgen og aften og efter toiletbesøg, eller ved badning i bidet, evt. balje med lunkent vand tilsat en spiseskefuld køkkensalt til hver liter.
Sæbevask bør undgås.

Vigtigt
Du må ikke tage blodfortyndende medicin, fiskeolier, magnyl og andre acetylsalicylsyrepræparater 10 dage før operation pga. øget blødningsrisiko.

Komplikationer
Smerter ved operationen ses ofte derfor tages smertestillende medicin som anført. Ved hævelse ved endetarmsåbningen eller uventet blødning efter operationen (blod drypper fra endetarmsåbningen); prøv først med is på området i få minutter (klæde imellem is og hud) kan gentages efter 1 time. Hvis ikke det hjælper, da skal du henvende dig i klinikken eller på skadestuen.